Opvækstens betydning for voksenlivet

Det er en tidlig morgen og jeg er på vej i skole. Som jeg går der og tænker over hvor fedt det lyder at gå i 1.g, går det op for mig at jeg er ved at være ældre og snart træder ind i de voksnes rækker. Det lyder alligevel ret så syret, det der med at være voksen, men jeg tror vi gør det til mere end det faktisk er at være voksen. At blive voksen er ikke bare noget vi lige pludselig træder ind i. Og hvornår er man overhovedet voksen? Det er jo ikke fordi man ligefrem vågner op om morgenen og tænker: “YES, nu er jeg endelig voksen! ” Og hvad vil det i det hele taget sige at være voksen? Jeg vil vædde med, at der sidder folk derude, som er oppe i 30’erne, men som slet ikke føler sig som at være en “rigtig” voksen. Noget jeg også kom i tanke om, er hvordan tarotkort kan bruges til opvæksten, hvordan man kan øge sin selvudviklingsevne.

Langt nede ad stien kan jeg se to personer, komme gående. Det er en mor og en ung knægt på 4 år, som kommer drønende på sin fede legetøjs scooter i fuld fart. Han er iklædt en tyk grøn uldtrøje ligesom sin mor. Jeg kigger på moren og i det øjeblik går det op for mig, hvor gevaldigt meget de faktisk ligner hinanden. Ikke bare på det udvendige look, men også hvordan de opfører sig. De står nu helt ved siden af mig, hvorefter moderen først siger dav, og bagefter kommer et sødt lille “hej” fra knægtens side. Jeg kigger ham i øjnene, og idet går det op for mig hvor meget fra moderen der bliver afspejlet i drengen. Det virker som om den blot lille dreng på 4 er så ens med hans mor, det er nærmest en afspejling af hvad moderen går ind for, og hvad hun ønsket hun selv havde ønsket at være som mindreårig. De går begge to i sandaler, og har begge to lang og lyst grydehår. Da de to har passeret mig, spekulerer jeg så vidt på, hvordan min egen barndom så ud og hvordan min opvækst har haft betydning for mit kommende voksenliv. Dengang jeg var lille fik jeg tiden til at gå med puslespil, leg i træerne og ved at cykle cykelløb mod naboens børn. Vi havde ikke på samme måde adgang til iPads, og vi fik heller ikke stukket en iPhone i hånden på vores fire års fødselsdag. Det var en tid, hvor forældrene havde mere tid til os børn. Men forældre bruger efterhånden mere og mere tid på deres job. Og alle de daglige pligter for sine børn, bliver nemmere og nemmere som industrialiseringen træder frem. Nu til dags er 0. klasserne i skole helt til klokken 3. Der bliver mindre stimulation gennem leg og ved at være sammen med andre børn, og mere brug af digitale midler. Min pointe er bare, at jeg mener børn bliver afspejlet rigtig meget i deres forældre, og den måde de bliver inddraget og behandlet, afspejler i stor grad individets fremtidige voksenliv.